Blandt Venedigs hoteller har Hotel Commercio & Pellegrino en optimal beliggenhed lige ved Dogepaladset, hvor San Marco bydelen, Venedigs hjerte, grænser op til Castello kvarteret, der byder på et stadigt levende og virkeligt Venedig.
Denne ideelle beliggenhed gør det muligt for gæsterne at nå frem til de fantastiske bygninger og kunstværker på Markus-pladsen, skattene i Basilica Marciana, kunstværkerne på Correr Museum og på Arkæologisk Museum på få minutter.
Med en beliggenhed som kun få andre hoteller i Venedig, tæt ved vandbusstationerne, blandt andet San Zaccaria, er Hotel Commercio & Pellegrino nem at nå frem til fra alle ankomststeder (parkeringspladserne Tronchetto og Piazzale Roma, Hovedbanegården og lufthavnen Marco Polo) og dermed er hotellet også det perfekte udgangspunkt for udflugter til øerne i lagunen og til Lido di Venezia.
Hotellet ligger langs Calle delle Rasse, som er opkaldt efter "Rascia" eller "Razza": en slags uld der blev importeret fra Schiavonia (det nuværende Serbien) og blev anvendt til at lave "felze", som er overdækningerne på gondolerne, der blev brugt indtil slutningen af 800-tallet.
Tæt på Markus-pladsens fantastiske bygninger kan gæsterne på Hotel Commercio & Pellegrino også beundre San Zaccaria kirken, besøge Søfartsmuseet eller nyde en gåtur i en af Venedigs mest berømte gader fra Riva degli Schiavoni til Giardini, hvor Venezia Biennale for International Kunst ligger.
Fra Hovedbanegården Santa Lucia og parkeringspladsen Piazzale Roma
Med privat VANDTAXA til San Zaccaria, som ligger tæt på Calle delle Rasse, som ligger på venstre hånd. Det anbefales at man aftaler en pris inden man stiger ombord og kontrollerer, at taxaen har tilladelse (kan kendes på de gule streger på siden og på taxanummeret).
Med VAPORETTO (offentlig vandbus) linje 51 eller 2 langs Canale della Giudecca, stoppested San Zaccaria tæt på Calle delle Rasse, som findes på venstre hånd. Hvis man ikke har travlt og gerne vil nyde en tur langs Canal Grande, kan man tage linje 1, stoppested San Zaccaria.
Fra Tronchetto (Parkeringsplads)
Med VAPORETTO (offentlig vandbus) linje 2, langs Canale della Giudecca til stoppestedet San Zaccaria, som ligger tæt på Calle delle Rasse.
Fra Marco Polo lufthavnen i Venedig
Med privat VANDTAXA til hotellet. Det anbefales at man aftaler en pris inden man stiger ombord og kontrollere, at taxaen har tilladelse (kan kendes på de gule streger på siden og på taxanummeret).
Med vandbus ATVO eller ACTV til Piazzale Roma og herefter med Vaporetto vandbus linje 1, 51 eller 2, som ovenfor beskrevet.
Med vandbus ALILAGUNA, som afgår fra lufthavnen til San Zaccaria og tager ca. 1 time. Stoppestedet ligger tæt på Calle delle Rasse.
Fra lufthavnen San Giuseppe i Treviso
En bådservice forbinder lufthavnen i Treviso med Piazzale Roma i Venedig og er tilpasset de fleste flyforbindelser. Fra Piazzale Roma kan man tage VAPORETTO (offentlig vandbus) linje 51 eller 2 langs Canale della Giudecca, stoppested San Zaccaria, som ligger tæt på Calle delle Rasse. Hvis man ikke har travlt og gerne vil nyde en tur langs Canal Grande, kan man tage linje 1, stoppested San Zaccaria.